Her finder du alt om indmeldelse/udmeldelse.
Spejder er for alle, der er over 5 år.
Har du mod på spejderarbejdet?
Kan du svare “JA” til nedenstående, eller kunne du godt tænke dig at lære det, så er spejder jo nok noget for dig.
Tør du…
- Sove i telt i en mørk skov?
- Lave mad over bål?
- Gå efter kort og kompas?
- Undvære din dejlige, varme seng en hel weekend?
- Lære at have respekt for andres meninger?
- Have det sjovt med andre drenge og piger på din egen alder?
- Lære at klare dig i naturen – og bruge den fornuftigt?
- Opleve suset når 30.000 spejdere er på lejr sammen?
- Klatre i træer?
- Tage et ansvar?
- Sejle kano?
Indmeldelse
Start med at kontakte den afdelingsleder, der har med spejderens aldersgruppe at gøre og hør, om der er ledige pladser. Du kan finde de forskellige afdelinger og mødetider øverst på denne side under fanen “Afdelinger”.
Er der plads skal du udfylde en digital indmeldelsesblanket (klik her) og aflevere en kopi til spejderlederen. Husk at man er spejder indtil man melder sig ud.
Bemærk at vi ved indmeldelse ved Delfinerne har nogle forventninger til dig som forældre. Dem kan du læse mere om under fanen "For forældre".
Der skal herefter indbetales kontingent.
Taksten (2021/22) er 450 kr. pr. halvår + indmeldelsesgebyr på 100 kr.
Beløbet opkræves på e-mail når spejderen er registreret, når beløbet er indbetalt udleveres der et spejdertørklæde, og man får 10% rabat i Spejdersport. Her kan man købe uniform og øvrigt grej.
Når spejderen er indmeldt, kan man med fordel benytte denne vejledning til betaling.
Vil du vide mere så skriv til information@delfinerne.dk.
Leder hos Delfinerne
Kribler det i maven, hver gang du hører ordet spejder?
Har du længe gået og overvejet at komme i gang igen, eller er du lige flyttet til Århus og savner allerede spejderlivet og sammenholdet?
Eller er spejder nyt for dig og ønsker du at blive en del af et stort fællesskab og give de unge spejdere en masse gode oplevelser?
Kunne du godt tænke dig at opleve suset, når 20.000 mennesker synger med på samme sang?
Så er det bare med at komme i gang. Vi har spejdere fra 5 år og opefter, så der er “noget” for enhver. Du behøver ikke have nogen erfaring – blot gåpåmod og så sørger vi for ledertræningen.
Ring til Mads på tlf. 30708238 eller send en mail til information@delfinerne.dk og hør mere om, hvad opgaven som spejderleder giver dig.
Udmeldelse
Ønsker du at stoppe som spejder?
Øv! Det er vi kede af at høre.
Udmeldelse sker ved at sende en mail til information@delfinerne.dk.
Bemærk at når først betaling er opkrævet pr halve år, gælder udmeldelsen først fra næste halvår.